Emili Sindlev
112 For Knuste Hjerter - Un pódcast de Maria Jencel - Miercoles
Categorías:
Emilis kæreste beskyldte hende for utroskab og gik fra hende. De havde været sammen i fire år. Det nyttede ikke at fortælle ham, at hun altså aldrig havde været ham utro. For alle troede, at hun havde det, og det var vigtigere for ham, hvad folk tænkte, end hvad sandheden var. I dagens afsnit fortæller Emili Sindlev om at leve i et top-kontrolleret forhold i fire år. Om at miste sig selv i så høj en grad, at hun fortæller sin kæreste, at det ingenting gør, hvis han er hende utro, bare han ikke forlader hende. For uden ham eksisterer hun ikke. Hun fortæller om at tro på, at alt hun gør og er er forkert, og se sig selv lyve over for sin familie og venner om, hvor dejligt et forhold hun er i - for at opretholde facaden. Og så fortæller hun om, da det hun frygtede allermest endelig skete. Det bedste, der kunne være sket for hende. At hun blev forladt. Om at kombinere terapi med boksetræning, og hvordan hun bruger et år på at genopfinde sig selv.Emili gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.