Matilde Trobeck
112 For Knuste Hjerter - Un pódcast de Maria Jencel - Miercoles
Categorías:
Triggeradvarsel: Der er både et dødsfald og mistede graviditeter i denne hjertesorgshistorie. Matilde sidder på hans lille altan med brevet i hænderne. Dét hvor hun krænger sit hjerte ud om, hvordan de to hører sammen, skal giftes og have børn. Hun læser det højt for ham med bankende hjerte. Den sidste linje lyder: “Så vil du have mig tilbage?”Hun kigger op og møder hans blik. Hans øjne er sorte - når hun at tænke - inden han svarer: “Nej” I dagens afsnit fortæller designer, iværksætter og influencer Matilde Trobeck om en historie, der vidner om, at mennesket kan overkomme alt. At ligegyldigt hvad livet bringer dig af tragedier - så er det muligt at komme ud på den anden side igen og endda blive lykkelig. Matilde fortæller om at give op på livet. Om at vide med sikkerhed, at hun aldrig bliver glad igen. Om at drikke og træne så hun ikke kan stå på sine ben - eller mærke sorgen. Om at gøre alt det mest desperate og skamfulde du kan forestille dig for at vinde ham tilbage. Om at tage på silent retreat i Sverige. Om først at tro på for evigt for så slet ikke at tro på noget. Og om til sidst at få et wake up call af en far, der havde fået nok. Og så giver hun en sætning videre, som hun selv fik at vide, da hun havde allermest brug for den: “Det er ikke sikkert, at der er en mening med det. Men det er din opgave at finde en mening i det”. Matilde gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.