“HAN BLEV FØDT RASK. VI ER GODE FORÆLDRE” feat. MELISSA KAKOOZA & CAROLYN KADDU RASMUSSEN
A Seat At The Table - Un pódcast de A Seat At The Table - En Podcast - Domingos
Categorías:
Til lytterne der måtte være ekstra berørt, behandler dette afsnit emner om barnedød og konfrontation med det offentlige sygehusvæsen.Den 16. december 2022 bliver Melissa og Adam forældre til enæggede tvillingedrenge, Curtis og Otis. Begge babyer bliver født raske, men kun tre dage senere dør den ene tvilling, Otis, på Hvidovre Hospital. Melissa og Adam er i chok. De tror, der er sket en fatal fejl, men de føler ikke, at de får alt at vide af hospitalet. Derfor tager de midt i sorgen kontakt til TV2 Dokumentar for at få undersøgt, hvad der gik galt i de tre dage, Otis var i live på hospitalet.I dette afsnit taler vi med Melissa Kakooza og hendes mor, Carolyn Kaddu Rasmussen, om tiden på hospitalet med Otis og Curtis, og hvad der som familie har givet dem styrke til både at gennemleve og dokumentere deres livs sorg.'Hvorfor Døde Vores Tvilling', kan ses på TV2 og TV2 Play fra den 8. maj 2024.Tusind tak til Melissa og Carolyn og hele familien for at lukke os ind i deres inderste og sårebare rum. Tag kærligt imod det.I institutionens korridorer, hvor vores beskyttelse burde være sikret, har vi stået op for os selv og for andre. Vores berøring med systemer, fra lokale institutioner til globale kræfter, har givet os en dyb indsigt i, hvordan magt og ansvar kan vrides og forskydes.Vi er ikke blot fortællere, men arkitekter af vores egne narrativer. Vi insisterer på at forme ægte fortællinger, for vi ved, at sandheden er kraftfuld, og behovet for autentiske historier er afgørende.Tak fordi du lyttede til A Seat At The Table. Husk at dele dette afsnit, så vi kan komme endnu bredere ud.Tak til Jakob Ranum og Studio25 for at klippe dette afsnit.Tak til Awinbeh for musikken og Liv Habel for det smukke coverbillede. Musiknummeret i afsnittet er af Melissa Inya - Lay Me Down. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.