“TEKSTER OM HJEM” feat. MOUSSA MCHANGAMA
A Seat At The Table - Un pódcast de A Seat At The Table - En Podcast - Domingos
Categorías:
Vi afrunder forfattertemaet lige så stærkt som vi lagde ud. Vores gæst, Moussa Mchangama, er en ven af podcasten, et vedvarende heppekor, vismand og kærlig kram fra sidelinjen. I dette afsnit vil I forstå, at det ikke kun er gloser, der pynter, men gloser der passer.Sammen taler vi om, hvordan vi forvalter indflydelse og en mere etableret position - og ikke mindst hvem det arbejde vi laver er for.Noget vi ved kræver omhu, en øget og kritisk (selv)bevidsthed, for hvordan vores positioner påvirker vores handlinger, beslutninger og ansvarlighed. Men hvordan går vi praktisk til opgaven?Hvordan balancerer vi disse principper og mål, så vi kollektivt er bedre rustet til at forvalte vores indflydelse og positioner positivt, effektivt og ansvarligt?Og ikke mindst hvordan arbejder vi imod langsigtede mål og visioner, der ikke kun er drevet af en akut forståelse for “her og nu”? Ligeledes nogle refleksioner der har stor betydning for, hvilke arenaer, vi bevæger os i, og hvorfor vi overhovedet vælger, som vi gør.Vi kommer ikke med endegyldige svar, men vi håber denne samtale kan fortsætte med jer og leve hos jer.Det kan godt være’ det’ ferietid, men vi har stadig mange lektier for. Hermed stof til eftertanke hen over sommeren!Hilsen, your favorite aunties, Naima & Ingrid.Moussa Mchangama er seniorrådgiver i In futurum, og forfatter til 'Tekster Om Hjem', der udkom på Politikens Forlag i januar 2024. Hans forfatterdebut handler om at være vokset op sammen med sin mor, moster og onkel i et lille bysamfund på Midtsjælland. En tryg barndom, der alligevel var fyldt med et massivt savn af en far, der ikke var til stede, men derimod prioriterede at kæmpe for demokrati i sit hjemland. ‘Tekster Om Hjem’ er en bog om at høre til, hvem der får lov og ikke får lov til at høre til. Tag rigtigt godt imod denne vigtige snak, hvis du spørger os.RIGTIG GOD LYTTELYST, OG GOD SOMMER<3 <3 <3Som altid tak til Mie Brandstrup for at klippe dette afsnit.Tak til Awinbeh for musikken og Liv Habel for det smukke coverbillede. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.