Arbejdstitel på tur: Til Tokyo (del 2)
Arbejdstitel - Un pódcast de Euroman - Jueves
Categorías:
En præmis for at være i Tokyo er, at man aldrig når det hele. Det har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for længst indset på deres tur til byen, der kan føles så uendelig stor. En konstant følelse af, at hver time brugt på et hotelværelse er spild af tid, nager dem, men nu er de første spadestik ned i den japanske metropols hårde asfalt taget, og i andet afsnit af ’Arbejdstitel’ i Tokyo får de to værter besøgt de bedste kvarterer, gode butikker og tager en tur på New York Bar på 52. etage af Park Hyatt-hotellet, der er kendt fra Sofia Coppolas ’Lost in Translation’. Det faste segment ’Overvurderet eller Undervurderet’ står naturligvis også på programmet, og her kommer de rundt om alt fra dry martini og det at tage sit eget kamera med på tur til drengerøvsture og at gemme noget til tidspunkter, hvor man er i en bedre setting til at nyde det til fulde. Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med Visit Japan og Finnair.