Om at indrette sit hjem

Arbejdstitel - Un pódcast de Euroman - Jueves

Categorías:

Som danskere er vi vant til at blive kaldt en designnation. Men hvad vi det egentlig sige at bo godt? Det er emnet i det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’, der handler om at indrette sin bolig. Der er møbler, de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné allerede ejer og sætter pris på. Der er møbler, de drømmer om en dag at tage tilløb til at investere i. Og så er der møbler, de aldrig kommer til at eje, fordi æstetikken ganske enkelt bare ikke er deres, men som de stadig beundrer. Fælles for mange af de objekter, de taler om, er, at de ikke er nye, men har mange år på bagen, og derfor tit skal findes på auktioner eller hos antikvarer. At indrette sig er en kunst, og de to værter taler om de sjældne øjeblikke, hvor man befinder sig i en privat bolig eller på et hotel, hvor der er tænkt over alt, og hvor det hele bare fungerer. Og efter at have lyttet til dette afsnit af ‘Arbejdstitel’ er der god sandsynlighed for, at du kigger dig omkring i dit eget hjem og tænker, om du snart skal slå til og få budt på det drømmemøbel, du har haft på ønskesedlen længe. Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med auktionshuset Bruun Rasmussen. Bruun Rasmussen er et åbent auktionshus med afdelinger i Lyngby og Aarhus, som du kan besøge hver dag. Der er fire live-auktioner om året og online-auktioner flere dage om ugen.

Visit the podcast's native language site