1/2 Portræt: Emil Mielke Vinjebo

Forhjulslir - Un pódcast de Anders Mielke

Forhjulslir sponsoreres af Continental Dæk Danmark. Kulden har ramt landet, og budskabet fra Continental er: Husk at skifte til vinterdæk, når temperaturen er under syv grader. Continental er bannerfører for sikkerheden på vejen – og det gælder både for bilister og cyklister. Sikkerhed Starter Med Dækket.   2023-sæsonen blev den sidste sæson for 29-årige Emil Mielke Vinjebo. I over 15 år har cykelsporten og cyklingen været hans identitet. I dette portræt, som er delt op i to dele, ser Vinjebo tilbage på sin 15 år lange karriere på de danske og europæiske landeveje.   Fra den første medalje på Dyrskuepladsen i Roskilde 2007 og til sejren i Stjerneløbet i Roskilde i 2014, fra de unge år på junior- og U23-landsholdet og til debuten ved elite VM som kontinentalrytter i 2018, fra de mange år som amatørrytter på de danske kontinentalhold og til vejen og bestræbelsen på en professionel kontrakt, om årene som en af den danske A-klasses profiler og til året som hjælperytter på World Touren for Team Qhubeka ASSOS.   Det er en historie om livet som cykelrytter - på godt og på ondt: Om sejrene og dagene med diamanter i benene, og om nederlagene og de frustrerende momenter, hvor tvivlen overskygger alt.   Emil Mielke Vinjebos karriere er helt sikkert en historie som flere cykelryttere og danske idrætsudøvere kan spejle sig i - om bestræbelsen og ofringerne for at leve sin drøm på landevejen.   Navn: Emil Mielke Vinjebo   Født: 24. marts 1994   Hold: Team Cycling Ringsted (B&U) - (2007-2010) Team Roskilde Junior (U19) - (2011-2012) Team Trefor (CT) - (2013) Cult Energy Vital Water (CT) - (2014) Team Trefor - Blue Water (CT) - (2015) Team Giant Scatto (CT) - (2016) Team Giant Castelli (CT) - (2017) Team ColoQuick (CT) - (2018) Riwal Readynez Cycling Team (Pro Tour) - (2019-2020) Team Qhubeka ASSOS (World Tour - (2021) Riwal Cycling Team (CT) - (2022) Leopard TOGT Pro Cycling (CT) - (2023)   Vært: Anders Mielke

Visit the podcast's native language site