4/4 Portræt: Jesper Worre
Forhjulslir - Un pódcast de Anders Mielke
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Oddset fra Danske Licens Spil +18. Forhjulslirs tidsmaskine i dansk cykelsport: 8 portrætter af 8 væddeløbere fra hver sin epoke i dansk cykelsport. Vi skal ud på en rejse fra 1950'erne og 70 år op gennem tiden til 2020. Jesper Worre. Du kender ham helt sikkert - enten for hans cykelkarriere, rollen som direktør for Danmarks Cykle Union og PostNord Danmark Rundt, eller som cykelekspert/kommentator på Eurosport. Men hans historie i cykelsporten starter mange år før DCU, Danmark Rundt og Eurosport. Han spændte sine første tåclips i Hvidovre Cykel Klub i starten af 70'erne, hvorefter talentet tog ham videre til Italien i 80'erne, hvor han kørte som professionel med nogle af de mest ikoniske italienske væddeløbere, heriblandt Moreno Argentin. Worre nåede over 10 år som professionel, ikke kun på italienske hold, men også to sæsoner på det eksotiske Café de Colombia med Luís Lucho Herrera. Han kørte topplaceringer hjem i de helt store løb, og så nåede han undervejs i karrieren at vinde en etape i Vuelta a España, vinde Danmark Rundt, vinde Tour of America foran Greg LeMond, kører sig til et par VM-medaljer på banen, få æren af at køre Trofeo Baracchi med Francesco Moser og meget meget mere. Men hvordan husker Worre sejrene, nederlagene og de mange oplevelser i sadlen? Og hvordan var det, som 21-årig at drage til Italien? Hvem var cykelrytteren Jesper Worre, og hvordan vil han gerne huskes? Det har du allerede fået svar på i de tre tidligere afsnit om historien om Jesper Worres rejse i cykelsporten. Men hvad med tiden som direktør i DCU og for PostNord Danmark Rundt? Hvordan endte han i spidsen af dansk cykling og talentudvikling? Hvilke oplevelser husker han særligt tilbage på - både de gode og knap så sjove? Og hvad er egentlig historien bag hans dramatiske exit som arrangør af PostNord Danmark Rundt? Navn: Jesper Worre Født: 15. juni 1959 (62 år) på Frederiksberg. Vært: Anders Mielke