#5 Opvarmning til PostNord Danmark Rundt: Jesper Tikiøb
Forhjulslir - Un pódcast de Anders Mielke
Om bare 4 dage, på tirsdag den 15. august i Aalborg, starter den 32. udgave af PostNord Danmark Rundt. Det bliver med 140 ryttere på startstregen - heriblandt store danske stjerner og unge fremadstormende talenter som alle jagter succes på de danske landeveje. Men hvad skal der egentlig til for at arrangere PostNord Danmark Rundt? I det femte og sidste afsnit af Forhjulslirs podcastserie om PostNord Danmark Rundt skal det handle om afholdelsen, planlægningen og puslespillet bag Danmarks største sportsbegivenhed. Hvornår starter planlægningen til PostNord Danmark Rundt? Hvor mange hænder er der bag cykelløbet? Hvordan er puslespillet bag placeringen på UCI-kalenderen? Hvordan foregår planlægningen i forhold til etaperne og byerne? Og hvordan er og foregår dialogen mellem PostNord Danmark Rundt og de professionelle hold? Det og meget mere gør eventchef for PostNord Danmark Rundt og Danmarks Cykle Union, Jesper Tikiøb, os meget klogere på. Vært: Anders Mielke Forhjulslirs podcastserie om PostNord Danmark Rundt er sponsoreret og præsenteret i samarbejde med PostNord og Danmarks Cykle Union. Continental dæk Danmark er Forhjulslirs faste partner gennem hele sæsonen - mind dig selv om i trafikken, at sikkerhed starter med dækket og #ShareTheRoad med dine medtrafikanter.