Hvem er Mathias Norsgaard Jørgensen?
Forhjulslir - Un pódcast de Anders Mielke
Mathias Norsgaard Jørgensen. Du kender ham som den lange silkeborggenser som måler hele 202 cm, hvilket gør ham til den højeste rytter på World Touren. Han kører for det spanske storhold Movistar, hvor han står overfor sin tredje sæson på cykelsportens højeste niveau. Vi har hørt om hans brækkede ben, som næsten kostede ham karrieren, vi har hørt om VM-medaljen i U23 enkeltstart, vi har hørt om DM-medaljen fra i fjor, vi har hørt om hans udbrudstogter i Milano-Sanremo og Flandern Rundt, vi har hørt om den tætte familierelation til lillesøster Emma og svoger Mikkel Norsgaard Bjerg, og vi har hørt ham i Gruppettoen på Forhjulslir sammen med Rasmus Byriel. Men der var en Mathias før alt det. En Mathias som de færreste kender til, men som er en del af den han er i dag. Hvordan er hele historien om Mathias Norsgaards vej til World Touren? Og hvilke oplevelse på rejsen dertil har dannet ham, til den han er i dag? Det her er historien om Mathias Norsgaard Jørgensen - ikke kun cykelrytteren, men også mennesket Mathias. Det er en historie om usikkerhed, succes, store opture, men også store nedture. Hold gennem karrieren: Silkeborg IF Cykling (2005-2009) Herning Cykle Klub (2010-2013) Team Roskilde Junior (2014-2015) SEG Racing Academy (2016) Team Giant Castelli (2017) Riwal CeramicSpeed/Riwal Readynez (2018-2019) Movistar Team (2020-) Navn: Mathias Norsgaard Jørgensen Født: 5. maj 1997 (24 år) i Silkeborg Vært: Anders Mielke Interviewet er optaget den 27. oktober 2021.