Portræt: Henrik Djernis
Forhjulslir - Un pódcast de Anders Mielke
Forhjulslir præsenteres i november måned - i samarbejde med Pringles og Movember - om et vigtigt fokus på mænds fysiske og mentale helbred. For første gang i Danmark, kan du nu - i november - købe et rør Pringles og støtte Movember og spise chips som matcher dit movember-overskæg. Pringles donerer nemlig 1 kr. til Movember hver gang, du køber et rør Pringles, hvoraf donationsloftet er på 650.000 kr. som ubeskåret går til Movember. Som 3-årig kastede Henrik Djernis sig ud i det vilde, stejle og bumlede terræn på sin lille blå BMX hjemme i Gammelrand Grusgrav i Svebølle. Det blev hans skæbne og vej - legen på cyklen i det udfordrende terræn. Det her er portrættet af danmarksmesteren, verdensmesteren og den ydmyge mester, Henrik Djernis. Som bare 18-årig blev han dansk mester i cykelcross i sit første år som senior. Den første af 16 DM-titler. Han jagtede derefter regnbuetrøjen i cykelcross og kom tæt på flere gange. Først en bronzemedalje i 1988, som var Danmarks første crossmedalje i historien, så en sølvmedalje i 1991 og endelig guldet og regnbuetrøjen i 1993, da han spolerede en italiensk cykelfest. Han drog undervejs i sin karriere på eventyr til USA - på lidt bredere dæk - og kastede sig over den lidt ukendte disciplin på daværende tidspunkt i Europa, nemlig mountainbiken. Han skulle kun bruge et halvandet år på mountainbiken før, at han blev verdensmester i 1992 - og gentog bedriften i 1993 og 1994. Portrættet af Henrik Djernis er historien om en legende i dansk og international cykelcross og mountainbike. Fra startskuddet i grusgraven og Kalundborg Cykle Klub, til de første danmarksmesterskaber i cykelcross, til jagten på regnbuetrøjen, til nederlagene, tvivlen og usikkerheden, til de fire VM-sejre og 22 DM-titler, til frustrationen over OL-udtagelsen og til et smukt punktum med en VM-medalje på hjemmebane i Danmark. Navn: Henrik Djernis Født: 22. april 1966 Vært: Anders Mielke