En endefuld til Trump
Genstart - Un pódcast de DR
På et hotelværelse i Lake Tahoe folder Stormy Daniels i 2006 et magasin sammen. Hun smækker Donald Trump med det bagi og efterfølgende har de sex i missionærstilling. Pornostjernen har tidligere fortalt de slibrige detaljer om sit intime møde Trump, men nu gør hun det igen. Den her gang under ed i en retssal i New York, hvor den tidligere amerikanske præsident er tiltalt for at have betalt sin daværende advokat Michael Cohen for at give skuespillerinden 130.000 dollars for at tie om sit møde med Trump. Tystys-penge, anklageren mener kan ses som et ulovligt kampagnebidrag, der kan have påvirket Trumps vej til det Hvide Hus. I dagens Genstart åbner Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, dørene til retssalen og fortæller om den kulørte retssag, der sender den tidligere præsident - og nuværende præsidentkandidat - ud i lidt af en storm. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 15/5.