Dyden går amok (1966) - En Jan og Henrik Podcast
Huset På Christianshavn og gamle danske film podcast. Kronologisk gennemgang. - Un pódcast de Jan & Henrik - Viernes
Categorías:
Jan og Henrik snakker om Dyden går amok (196) Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ På Jyllands nakke, lige ud mod havet, ligger Hu. Gemt bag fygende klitter og overdøvet af Vesterhavets torden. Her bor de gale - en forblæst fiskerbefolkning, der er optaget af at fravriste det brølende hav dets karrige udbytte. Monni (Carl Ottosen) er stedets ubestridte hersker. Han elsker sit fædreland, men er stærkt engelsk orienteret - kort sagt en "gentleman". Bette Ivar (Arthur Jensen) viser sin kone Mille (Lily Broberg), at han er mand i sit eget hus ved at tisse i komfuret. Herefter kaldes han kun for "Komfuret". Niels (Morten Grunwald) erklærer Bertha (Birgit Sadolin) sin kærlighed. De er begge ombord på den kutter, hvor de begge arbejder. Hun siger nej til hans frieri, hvilket får Niels til at gå amok. Han smider fisk og garn udenbords. Han vil have nogen at fange sin fisk til. En sådan galskab kan hun ikke stå for. Denne galskab får konsekvenser for det lille fiskerleje. Stationsforstanderens kone (Marchen Passer) forlanger af sin mand (Ole Monty), at han jager hende i klitterne om natten uden en trævl på kroppen. Her til dette gale samfund ankommer en dag 3 fortravlede københavnere: Magister Edward (John Hahn-Petersen), højesteretssagfører Niels Aage - (kaldet N.Å.) (Axel Strøbye) og grosserer Joachim (Louis Miehe-Renard). Joachim har købt en jagt i Hu. De har alle tre et eller andet som tynger sindet. Ikke det helt store, men nok til at pine en mand. Vel indlogeret på kroen slår de 3 sig ned ved "bestyrelsesbordet" i krostuen. Da stamgæsterne dukker op, starter problemerne. Servitricen Anna (Hanne Løye) undskylder overfor Monni, at hun ikke har kunnet forhindre dette. Efter en del misforståelser bliver mødet mellem fiskerne og københavnerne ret så fugtigt og saftigt. Det går dog værst ud over stakkels Edward, som, efter at blive leet ud, forlader selskabet. Han får dog revanche, idet han opnår en tete a tete med Anna. Ved et uheld går Joachims gevær af på hans værelse og politiet tilkaldes til kroen. Overbetjent Dørup (Gunnar Lemvigh) arresterer Joachim. Pastor Deje (Gabriel Axel) besøger ham i hans celle, hvor Joachim betror sig til ham. I København læser fruerne Ina (Birgitte Federspiel), Edwards kone, Joachims kone Andrea (Bodil Steen) og Karen, (Caja Heimann) Niels Åges kone, om mændenes eskapader i det jyske, og de beslutter at tage derop, for de har også problemer på hjemmefronten. Hvordan mon det spænder af? Tekst fra Danskefilm.dk