Færgekroen (1956) - En Jan og Henrik Podcast

Jan og Henrik snakker om Færgekroen filmen, fra 1956. Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ Den kgl. privilegerede færgekro i Hørby ejes og drives af de 2 gode venner, Erik Hansen (Dirch Passer) og Lars Tofte (Ove Sprogøe). Foruden kroen ejer de den lille færge, som holder dem i forbindelse med fastlandet. Dyrlægen (Carl Johan Hviid) skal, sammen med proprietær Ravn (Kjeld Petersen), til bestyrelsesmøde i Landbobanken, angående den nye færgerute. Lars tror ikke rigtig på historien. Den har været fortalt så tit, men det er aldrig blevet til noget. Landsretssagfører Ermandsen (Poul Müller), som skal have et møde med interesserede i ruten, bliver ringet op af sin kommende svigersøn Johan Ranggaard (Henrik Wiehe), der spørger om nogen har tænkt på, at ejeren af Hørby Færgekro ved kgl. konsignation har eneret på al færgefart på Fjordby. Han beder Ermandsen om at det bliver mellem dem. Senere indvier han Erlandsen i sine planer om at købe kroen. Han opsøger Erik og Lars, og fortæller at han repræsenterer ejendomsselskabet "Godthåb", som agter at rive kroen ned og bygge en benmelsfabrik. De vil ikke sælge, så Ermandsen finder en stråmand, Andersen (Buster Larsen). Han bliver sendt til øen, hvor han indlogerer sig på kroen. Med sin beskedne optræden vinder han hurtigt de 2 venners tillid. I al fortrolighed fortæller han dem, at inden længe vil den ny hurtigrute blive en realitet. En kreds af folk, der iblandt ham selv, har tegnet sig for et beløb og Landbobanken har givet deres tilsagn. Andersen holder Ranggaard og Ermandsen underrettet, og for et kontant vederlag på 5000 kr. overtales han til at snyde Erik og Lars. Tilbage på kroen fortæller Andersen, at han godt vil låne dem 50.000 kr. til modernisering mod pant i kroen og færgen. Der udfærdiges 1 pantebrev i 5 eksemplarer. På de 4 står der, at lånet er afdragsfrit, og uopsigeligt i 10 år til 1. August 1956, på det sidste er årstallet rettet til 1966. Det er Andersens opgave at få underskrifterne på dem alle, uden at Erik og Lars opdager svindlen. Da Andersen kommer med pengene og pantebrevene, går alt som planlagt. Da pengene er brugt, kommer der et brev, hvori der står, at lånet er opsagt, og skal indfries inden 10 dage. De opdager nu, at de er blevet taget ved næsen. Erik opsøger Ermandsen for at få hjælp. Her træffer han Ravn. Han er der for at fri til Kamilla (Lily Broberg), der er ansat som pige i huset. Ermandsens datter Susanne (Mimi Heinrich) byder Erik indenfor, og de to fatter sympati for hinanden. Efter tvangsauktionen, hvor Ranggaard køber kroen og færgen, tager Erik og Lars plads i huset hos Ermandsen, som fordækt ægtepar. De indvier Susanne i deres fortrædeligheder og hun skaffer dem Andersens adresse. Her finder de det 5. pantebrev med det rette pålydende 1. August 1966. Der bliver kaldt til møde ombord på færgen med alle de involverede, Her sørger Ravn for, at alt bliver sat på plads, så Erik og Lars kan få deres kro og færge tilbage. Tekst fra Danskefilm.dk