Rekrut 67 Petersen (1952) - En Jan og Henrik Podcast

Huset På Christianshavn og gamle danske film podcast. Kronologisk gennemgang. - Un pódcast de Jan & Henrik - Viernes

Categorías:

Jan og Henrik snakker om Rekrut 67 Petersen filmen, fra 1952. Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ Grete bor i en ejendom på Christianshavn sammen med mange festlige mennesker. Blandt andet viceværten (Rasmus Christiansen) og mælkemanden (Henry Nielsen). De kævles hver dag, men er alligevel de bedste venner. På 2. sal bor Anna Mogensen (Kate Mundt). Hun har lige født en lille pige, som hun vil kalde Marianne. Hver dag kommer Grete med morgenmad til hende og den lille, inden hun tager på arbejde. I samme ejendom bor doktor Christiansen (Ib Schønberg), som tilser mor og barn dagligt. Da papirerne til det offentlige skal udfyldes, kan Anna kun oplyse, at faderen hedder Peter. Han er tømrer og stammer engang imellem. Grete arbejder i køkkenafdelingen i et stormagasin. Hun eksperimenterer i det skjulte med potter, glas og pander som musikinstrumenter. Ved personalefesten har hun stor succes, da hun optræder med sine "køkken-inventar-instrumenter". Næste dag bliver hun kaldt til direktørens kontor, der spørger hende, om hun vil optræde med sit nummer ved et privat selskab i hans hjem i Vedbæk. På Christianshavn kommer doktor Christiansen hjem fra en fødsel i Dragør. Taxa chaufføren (Dirch Passer), som han har kørt med, har et system. Han gætter på, om det blev en dreng eller en pige. Gætter han rigtigt, betyder det at han skal tippe. Fru Rasmussen (Henny Lindorff) er kokkepige hos direktøren. Hun er fortvivlet. Hendes søn Peter (Buster Larsen), som er soldat, er slået totalt ud. Han er i besiddelse af et fortroligt brev, som skal afleveres Express til kaptajn Fang (Gunnar Lauring). Grete klæder sig resolut i Peters uniform. Så tager hun Peters motorcykel og kører til kompagniet med brevet. Inden hun ved af det, er hun på manøvre som kaptajn Fangs private ordonnans. Efter mange prøvelser lykkes det hende at undslippe. Vel hjemme i villaen, hvor Peter er kommet til sig selv, afslører han at han stammer. Resolut tager Grete ham med til Christianshavn - har hun mon taget fejl? Tekst fra Danskefilm.dk

Visit the podcast's native language site