Ved Kongelunden (1953) - En Jan og Henrik Podcast

Huset På Christianshavn og gamle danske film podcast. Kronologisk gennemgang. - Un pódcast de Jan & Henrik - Viernes

Categorías:

Jan og Henrik snakker om Ved kongelunden filmen, fra 1953. Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ De to gamle venner og naboer fra kolonihaven i Kongelunden murer Jens Rasmussen (Henry Nielsen) og tjener Olsen (Ib Schønberg) er på vej hjem, Jens er i et forrygende humør, mens Olsens humør er på nulpunktet, han er lige blevet fyret fra sit job i Nyhavn. Jens prøver at live ham op med en sang, men opgiver, du er alt for pessimistisk siger Jens, du har et dejligt hus, en sød kone, og en smuk datter, hvad kan du forlange mere. På et autoværksted i byen arbejder Rasmussens søn Jørgen Rasmussen (Louis Miehe-Renard) sammen med sin gode ven Knud Hansen (Buster Larsen) - begge som mekanikere. Jørgen Rasmussen er forlovet med Olsens datter (Birgit Sadolin). Knud viser Jørgen et brev han har modtaget fra Anna hans forlovede, hun skriver at hun har været ved lægen, og fået vished om, at hun er gravid, og hun er ulykkelig, og gerne vil tale med ham samme aften. I omklædningsrummet på værkstedet får Jørgen og Knud byttet deres jakker, som for øvrigt er fuldstændigt ens. Den lange cykeltur fra København mod Kongelunden, samt det gode vejr, tager hårdt på Olsen og Rasmussen, de slår sig ned i grøftekanten og deler 2 bajere - transportomkostninger - siger Jens. Olsen medbringer nemlig på sin Long John en kasse bajere, som skal bruges til musikforeningens prøveaften samme dag. Beboerne i havekolonien vender efterhånden hjem fra arbejde, også sporvognskonduktør Svendsen (Dirch Passer) og hans kollega vognstyrer Iversen (Ove Sprogøe) som selvfølgelig har indrettet sig temmelig originalt - i en gammel udrangeret sporvogn. Jørgen fortæller Anne Marie at han skal ind til Knud til polterabend, og kan ikke være sammen med hende, da han har lovet Knud, at komme. Hun finder et brev som han har tabt, det er fra en pige der hedder Anna, og hun tror, at Jørgen har en affære, og bryder forholdet. Han står ganske uforstående overfor, hvad der er årsag til hendes opførsel, hun har ikke fortalt ham om brevet. Anne Marie kommer ud for den pigeglade ingeniør Valter Bruun (Verner Thaysen), men Jørgen kommer hende til undsætning, og hun besinder sig. Svendsen og Iversen skal på andejagt en nat, og dertil har de fremstillet en perfekt camouflage. Olsen og Rasmussen kommer op og toppes om placeringen af en flagstang, det resulterer i at de bliver forrygende uvenner. Olsen får et job på kroen i Dragør, og familien Rasmussen tager ud for at besøge ham, kan besøget fjerne uvenskabet mellem de to gamle venner, og skyder Svendsen og Iversen nogle ænder? Tekst fra Danskefilm.dk

Visit the podcast's native language site