Episode 15 - I krig med kroppen

Måske skulle vi snakke om det? - Un pódcast de Psykolog Karen Wichmann - Miercoles

Podcast artwork

Rigtig mange danskere har et anstrengt forhold til deres krop og forsøger at ændre på den med restriktiv spisning, overdreven træning, medicin mm. Her taler vi ikke om spiseforstyrrelser, men ”bare”, at tanker omkring mad og krop fylder rigtig meget.Dette resulterer i, at mange oplever at komme til at leve i en form for krig med kroppen.At være i krig med sin krop er en indre konflikt, hvor man oplever kroppen som noget fremmed og utilstrækkeligt. Man kommer ofte til at leve med en hård indre kritiker, hvilket kan resultere i en følelse af skam og forkerthed. Men der findes en anden vej, hvor kroppen ikke er en fjende, men en tæt allieret.Målet er ikke at elske alt ved sin krop, men derimod at få et neutralt og respektfuldt forhold til den. Når kroppen ikke længere er en krigsmark, kan der skabes grundlag for at lever mere frit og nærværende.Samtalen i dag er med Inger Bols, som er Danmarks første vægtneutrale diætist. Hun har 25 års erfaring med kost og sundhed. Hun er forfatter og foredragsholder.Lyt med og bliv klogere på: Slankekurshjerne Kostens betydning for vores mentale trivsel At opleve sin krop indefra og ikke udefra Fra indre kritiker til omsorg for sig selvLæs også: Inger Bols' bog ”Intuitiv spisning” og ”Vægtløs” af Alberte Clement Meldal (hvor Inger Bols er en af hovedpersonerne).Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her:https://mailchi.mp/1b6c4c76d206/psykolog-karen-wichmanns-nyhedsbrev

Visit the podcast's native language site