Mathilde Falch: Min sangskrivning hænger 100 pct sammen med, at jeg vil leve

Mathilde Falch oplevede et forrygende 2021, godt hjulpet på vej af en optræden i TV 2-programmet ”Toppen af poppen”. Egentlig skulle Jan Eriksen have mødt hende, da albummet ”Solen brænder” udkom i maj. På grund af tv-optagelser, bogskriveri med mere mødes de i stedet nu i denne podcast på kanten mellem 2021 og 22. Det blev til en samtale om karrieren, spiseforstyrrelser, misbrug og vejen ud af det, og hvad sangskrivningen og live-koncerterne kan gøre for at fastholde kunsten som noget, der ikke behøver at opstå i flasken. På sin vis begyndte Mathilde Falchs karriere allerede, da hun som lille var på turne med sin far, Michael, og mærkede stemningen on the road. Eller den begyndte, da hun opdagede, hvad det at skrive sange kunne gøre for hende efter en sort periode med en indlæggelse, hvor hun var tæt på at sulte sig ihjel. ”Min livslyst kom tilbage gennem at skrive. Min sangskrivning hænger 100 pct sammen med, at jeg gerne vil leve,” siger hun i podcasten. Siden har Mathilde Falch skrevet 100 pct. transparente sange. Det kan ikke være anderledes – selvom det kan have sin pris. For kampen for respekt er fyldt med modstand. Jeg har spillet i rigtig mange år for få mennesker. Det kan ske, at man kan føle sig latterliggjort eller til grin. Hvor folk i salen dårligt nok gad at vende sig om for at kigge på mig. Jeg har gjort det til en drivkraft. Jeg skal kraftstejleme nok få ham der til at vende sig om og kigge." I podcasten tager Falch og Eriksen en vandring gennem hendes karriere, der begyndte med singlen "Måske om fem år" og foreløbig kulminerede med albummet ”Solen brænder” - og en lang turne, som fortsætter ind i 2022.' Mathilde Falch om: - at føle sig latterliggjort i begyndelsen af karrieren. - hvorfor glæden ved at lyden af publikums klapsalver ikke må blive vigtigere end besværet med at smøre madpakker. - kunsten at lære at leve med misbrugsdæmonen på skulderen. - hvorfor de mange koncerter på små steder aldrig bliver større end den drøm, Mathilde Falch ikke har om Royal Arena. - at føle sig allermest hjemme på landevejen på turne. - hvorfor hun eller hendes musikere helst skal have grædt mindst en gang, inden de når Storebæltsbroen - hvad Mathilde fik ud af at arbejde på en genbrugsstation. - om at møde musikbranchens fordomme hende som ung kvinde og sin fars datter. - kampen mod misbruget. - misbrugets natur og misbruget og kunstens indbyrdes afhængighed og inspiration, og hvorfor det kan være svært at være i sig selv, hvis utilpassetheden ikke dulmes med alkohol eller stoffer. - at fester i dag som ædru alkoholiker er sjovere, end da hun drak. - at drømme sig væk til et andet liv med en anden mand og vide, at det er og bliver en fantasi.