Ziggy played guitar - Hyldest til David Bowie
POV Mediano Music - Un pódcast de Mediano
Categorías:
Den 10. januar er det fem år siden, David Bowie døde, bare to dage efter udsendelsen af albummet 'Blackstar' – det 26. studiealbum. Det udkom i øvrigt på hans 69 års fødselsdag. Dengang fandtes Mediano Music ikke. Det gør vi nu, og i denne podcast hylder Jan Eriksen og forfatter og journalist Henrik Tuxen manden med de mange scenepersonligheder. I podcasten taler de om vejen fra androgyne Ziggy med det gulerodsfarvede hår til Lazarus, der synger fra himlen på det sidste album. Bowie skrev tekster med mange eksistentielle lag, hans evne til at fornemme og absorbere strømninger og trends i kunst i sin musik var unik, han var i konstant udvikling, samtidig med at han konsekvent fastholdt sin egen identitet og udviklede sin vision. I podcasten er der nedslag i fem album, 'Hunky Dory', 'Young Americans', 'Heroes', 'Heathen' og 'Blackstar'. Men selvfølgelig kommer de også omkring resten af hans karriere. Og Jan fortæller om sin, verdenshistoriens formentlig korteste samtale, nogen har haft med David Bowie. Henrik Tuxen har gennem flere årtier arbejdet som journalist på Gaffa, og han har skrevet flere bøger, bl.a. 'Kashmir – fra Nirvana til Rocket Brothers', 'I Pearl Jams fodspor' og 'Punk Rock is Freedom'.