Holder 'Fred til lands'? Plus: Harmony Korines 'The Beach Bum'

Soundvenue streamer - Un pódcast de Soundvenue

Categorías:

DR’s nye store seriesatsning gik i luften søndag aften, og Soundvenues filmredaktør Jacob og filmskribent Lise har ikke så få holdninger til selvtægtdramaet om et landsbysamfund, der beslutter sig for at gøre kort proces med den lokale psykopat og mulige morder, Mike (Morten Hee Andersen fra ’Herrens Veje’). Der er Coen’sk ’Fargo’-inspiration i luften over de fynske landskaber, men kan ’Fred til lands’ måle sig med tidligere DR-succeser som ’Arvingerne’ og ’Bedrag’s mesterlige tredje sæson, eller knækker filmen under de mange dramatiske og stilistiske ambitioner? Fra Fyn går turen videre til solbeskinnede, men ikke mindre fordærvede Florida, hvor den amerikanske kultinstruktør Harmony Korines (’Spring Breakers’) slipper Matthew McConaughey løs på særdeles slap line i 'The Beach Bum’. Zac Efron, Snoop Dog og Isla Fisher udfylder birollerne, men stjernestøvet til trods fik filmen aldrig dansk biografpremiere. Nu kan den imidlertid lejes på Blockbuster.dk, og særligt Korine-fan Jacob har set frem til oplevelsen – mens Lise anlægger en skeptisk mine. Skal du sidde klinet til flow-tv hver søndag kl.20 de næste par måneder? Eller er der mere chill-faktor over McConaugheys boheme-dude? Podcasten diskuterer og vender også seneste nyt om TV2’s kommende krimiserie om ubådssagen, ’Efterforskningen’. Alt sammen på en halv time. SOUNDVENUE STREAMER udkommer ugentligt. Du kan lytte til og abonnere via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Visit the podcast's native language site