Marilyn Monroe og stjernepsykopaten i natten: Holder de røvgamle klassikere endnu?
Soundvenue streamer - Un pódcast de Soundvenue
Categorías:
Streamingtjenesterne gør det ikke altid nemt at finde frem til filmguldet før ’Taxi Driver’ og ’Godfather’ – og det er en skandale, for der er masser af klassikere fra »det gamle Hollywood«, der stadig holder i dag. I denne uges sommerspecial har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich således hver især valgt en af deres favoritklassikere (spøjst nok begge fra 1955), som den anden ikke har set. Det betyder, at Lise har fået Jacob til at se Marilyn Monroe-komedien ’The Seven Year Itch’ (den, med den hvide kjole!), mens Jacob har givet Lise hjemmearbejde i form af gyseren ’The Night of the Hunter’. Det kommer der en ivrig nostalgidebat ud af, der vender både kvindesyn, sexkomik og overraskende horror-gimmicks – men er værterne lige solgt på hinandens valg? Dyk med ned i kaninhullet, når podcasten anbefaler vintage-popcornsunderholdning til din feriestreaming. Links: Guide: 5 fantastiske film fra 40erne, du nemt kan streame Guide: 5 fantastiske film 50erne, du nemt kan streame Guide: 5 fantastiske film 60erne, du nemt kan streame Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.