Ubådssagen åbnes i ’Efterforskningen’ + ’Ratched’ på Netflix

Soundvenue streamer - Un pódcast de Soundvenue

Categorías:

Kan det forsvares at lave en krimiserie om ubådssagen, blot tre år efter det skrækkelige mord på Kim Wall? Og kan vi lære noget nyt, som pressen ikke allerede har svælget alt for meget i? Det diskuterer Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich i denne uges program, hvor det skal handle om Tobias Lindholms TV-2-serie ’Efterforskningen’ med Søren Malling og Pilou Asbæk i front. Serien har fået opbakning fra Kim Walls forældre, og Jacob og Lise er enige om en ting: Du får ikke, hvad du havde frygtet. Senere kaster duoen sig også over Netflix-hittet ’Ratched’ fra serieskaber Ryan Murphy (’American Horror Story’, ’Hollywood’). Serien følger alle tiders ondeste sygeplejerske Mildred Ratched 15 år før hun gjorde livet surt for Jack Nicholson i filmklassikeren ’Gøgereden’. Sarah Paulson indtager titelrollen, og serien er IKKE for splat-forskrækkede seere. Men har den andet at byde på end farverig æstetik? Lyt med, når Jacob og Lise diskuterer (og siger tydeligt nej tak til en spinoff-serie med Nick Fury...). Læs Soundvenues interview med Tobias Lindholm og Pilou Asbæk her

Visit the podcast's native language site