Ondt i ryggen - Du kan ikke sidde eller løfte forkert
Sygt nok - Un pódcast de DR
Categorías:
Husker du at bøje i benene, når du løfter - og at hvile dig, når det gør ondt i ryggen? Ved du hvad, det er faktisk lige meget! For den viden om ryggen, som mange af os er opdraget med, holder slet ikke, viser den nyere forskning. Rygsmerter er dog stadig den lidelse, der plager allerflest mennesker i hele verden - og i Danmark har omkring 900.000 mennesker ondt i ryggen hvert år. Det koster kassen i sygemeldinger og behandlinger. Problemet er bare, at hverken korrekt holdning, smertestillende piller eller operationer hjælper. Noget af det bedste, man kan gøre, er derimod at tale om smerterne. Gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. [email protected] (Sendt første gang 26. februar).